Jacob Wendt Jensen Journalist, forfatter, foredragsholder, filmanmelder og redaktør.
Gennem mere end 25 år som journalist har jeg fortrinsvis anmeldt film men også tv-serier, rockkoncerter, bøger og stand-up comedy. Der udover har jeg skrevet baggrundsartikler og features om alle mulige forskellige afkroge af kulturstoffet i aviser og blade. Indenfor avisverden har det fortrinsvis været i BT, Berlingske og Jyllands-Posten, men jeg har også leveret stof til magasiner som for eksempel Artisten og Ud & Se, ELLE og Søndag for blot at nævne enkelte blandt mange. I flere år var jeg korrespondent i Danmark for filmbranchebladet Screen, der har base i London, ligesom jeg i syv år frem til 2018 var formand for Danske Filmkritikere. Det er dem, der uddeler Bodil-prisen. Det førte arbejde i filmkritikerjuryer med sig - blandt andet på filmfestivalen i Cannes, som jeg har dækket i alt 16 gange. I dag skriver jeg mest bøger og holder foredrag ligesom jeg er redaktør af Dansk Skuespillerforbunds medlemsblad, Sceneliv. Og så anmelder jeg film i Euroman.